Kage i ramekiner

Fra loggen. Ja, det er noget folk søger på, og finder denne side. Man fatter det ikke ?

En ramekin er en lille glaceret procelænsskål. De er ret fikse til Crème brûléel og andre ting. Herhjemme bliver de mest brugt til servering, men det er fordi det med kager og den slags ikke er noget vi gør så meget i. 

Et sted hvor de kan bruges, men egentlig ikke er så velegnet, er i min chokolade sifon mikroovnskage. Og ellers: Hiv fat i din foretrukne cupcake opskrift (den findes i de fleste kogebøger under navnet "muffins", og hæld den i en ramekin. Evt. foret med en almindelig muffinform i papir. Hvis ikke der kommer papirform i, så smør grundigt med (rigeligt!) smør, så kagen slipper formen. Det giver fine lige kanter på kagen. Her er et eksempel på en muffinopskrift. Den er ikke specielt beregnet på ramekiner, men det er ikke noget problem.

  • ca. 250 g hvedemel – føl dig frem, det kommer an på æggets størrelse.
  • 2 1/2 dl mælk. Kærnemælk giver lige et ekstra pift, så brug det om muligt
  • 30 g smør
  • 1 æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g sukker
  • Chokolade eller bær. Eller begge dele. Ca. 125 g grovhakket chokolade passer, men her må man også føle sig lidt frem, eksempelvis efter bærrenes størrelse.

Smelt smørret, bland det med mælk og æg, og rør sukker, bagepulver og mel i. Gem lidt af melet og drys det over chokoladen eller bærrene, så fordeler de sig bedre i dejen. Hæld dejen i muffinforme (eller ramekiner), og bag dem ved 225 grader i ca. 20 minutter – her skal du også føle dig lidt frem, ovne har personlighed, og det er ikke alle der rammer præcis 225 grader selvom man har indstillet dem til det. Husk at smøre formene rigtig grundigt hvis du ikke smider en papirform i også! Det kan ikke gentages ofte nok.

Når de er kølet lidt af kan man lave cupcakes ud af dem. Det gør man ved at hælde noget glasur og krymmel i suspekte farver ud over dem, og derefter hævde at de er meget finere og mere moderigtige end muffins. Man kan også bare, helt oldschool, droppe neonfarverne og kalde dem for muffins. 

Man kan hælde så megen anden kagedej i dem. Og teknisk set er ramekiner ikke kun de små skåle, de hedder ramekiner op til i hvert fald en kvart liter. Så der er rigeligt med muligheder. Men for at være helt ærlig? Ramekiner bidrager med to ting: Din kage får en pæn rund facon, og så mangedobler du størrelsen af opvasken. Skal kagen være pænt rund, så brug en springform i stedet. Det er næste håbløst at få kagerne ud af en ramekin, jeg har prøvet… Skal det absolut være, så gå efter en teflonforet sag, og anskaf en opvaskemaskine.

 

Kage i ramekiner

Fra loggen. Ja, det er noget folk søger på, og finder denne side. Man fatter det ikke ?

En ramekin er en lille glaceret procelænsskål. De er ret fikse til Crème brûléel og andre ting. Herhjemme bliver de mest brugt til servering, men det er fordi det med kager og den slags ikke er noget vi gør så meget i. 

Et sted hvor de kan bruges, men egentlig ikke er så velegnet, er i min chokolade sifon mikroovnskage. Og ellers: Hiv fat i din foretrukne cupcake opskrift (den findes i de fleste kogebøger under navnet "muffins", og hæld den i en ramekin. Evt. foret med en almindelig muffinform i papir. Hvis ikke der kommer papirform i, så smør grundigt med (rigeligt!) smør, så kagen slipper formen. Det giver fine lige kanter på kagen. Her er et eksempel på en muffinopskrift. Den er ikke specielt beregnet på ramekiner, men det er ikke noget problem.

  • ca. 250 g hvedemel – føl dig frem, det kommer an på æggets størrelse.
  • 2 1/2 dl mælk. Kærnemælk giver lige et ekstra pift, så brug det om muligt
  • 30 g smør
  • 1 æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g sukker
  • Chokolade eller bær. Eller begge dele. Ca. 125 g grovhakket chokolade passer, men her må man også føle sig lidt frem, eksempelvis efter bærrenes størrelse.

Smelt smørret, bland det med mælk og æg, og rør sukker, bagepulver og mel i. Gem lidt af melet og drys det over chokoladen eller bærrene, så fordeler de sig bedre i dejen. Hæld dejen i muffinforme (eller ramekiner), og bag dem ved 225 grader i ca. 20 minutter – her skal du også føle dig lidt frem, ovne har personlighed, og det er ikke alle der rammer præcis 225 grader selvom man har indstillet dem til det. Husk at smøre formene rigtig grundigt hvis du ikke smider en papirform i også! Det kan ikke gentages ofte nok.

Når de er kølet lidt af kan man lave cupcakes ud af dem. Det gør man ved at hælde noget glasur og krymmel i suspekte farver ud over dem, og derefter hævde at de er meget finere og mere moderigtige end muffins. Man kan også bare, helt oldschool, droppe neonfarverne og kalde dem for muffins. 

Man kan hælde så megen anden kagedej i dem. Og teknisk set er ramekiner ikke kun de små skåle, de hedder ramekiner op til i hvert fald en kvart liter. Så der er rigeligt med muligheder. Men for at være helt ærlig? Ramekiner bidrager med to ting: Din kage får en pæn rund facon, og så mangedobler du størrelsen af opvasken. Skal kagen være pænt rund, så brug en springform i stedet. Det er næste håbløst at få kagerne ud af en ramekin, jeg har prøvet… Skal det absolut være, så gå efter en teflonforet sag, og anskaf en opvaskemaskine.

 

Kage i ramekiner

Fra loggen. Ja, det er noget folk søger på, og finder denne side. Man fatter det ikke :)

En ramekin er en lille glaceret procelænsskål. De er ret fikse til Crème brûléel og andre ting. Herhjemme bliver de mest brugt til servering, men det er fordi det med kager og den slags ikke er noget vi gør så meget i. 

Et sted hvor de kan bruges, men egentlig ikke er så velegnet, er i min chokolade sifon mikroovnskage. Og ellers: Hiv fat i din foretrukne cupcake opskrift (den findes i de fleste kogebøger under navnet "muffins", og hæld den i en ramekin. Evt. foret med en almindelig muffinform i papir. Hvis ikke der kommer papirform i, så smør grundigt med (rigeligt!) smør, så kagen slipper formen. Det giver fine lige kanter på kagen. Her er et eksempel på en muffinopskrift. Den er ikke specielt beregnet på ramekiner, men det er ikke noget problem.

  • ca. 250 g hvedemel – føl dig frem, det kommer an på æggets størrelse.
  • 2 1/2 dl mælk. Kærnemælk giver lige et ekstra pift, så brug det om muligt
  • 30 g smør
  • 1 æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g sukker
  • Chokolade eller bær. Eller begge dele. Ca. 125 g grovhakket chokolade passer, men her må man også føle sig lidt frem, eksempelvis efter bærrenes størrelse.

Smelt smørret, bland det med mælk og æg, og rør sukker, bagepulver og mel i. Gem lidt af melet og drys det over chokoladen eller bærrene, så fordeler de sig bedre i dejen. Hæld dejen i muffinforme (eller ramekiner), og bag dem ved 225 grader i ca. 20 minutter – her skal du også føle dig lidt frem, ovne har personlighed, og det er ikke alle der rammer præcis 225 grader selvom man har indstillet dem til det. Husk at smøre formene rigtig grundigt hvis du ikke smider en papirform i også! Det kan ikke gentages ofte nok.

Når de er kølet lidt af kan man lave cupcakes ud af dem. Det gør man ved at hælde noget glasur og krymmel i suspekte farver ud over dem, og derefter hævde at de er meget finere og mere moderigtige end muffins. Man kan også bare, helt oldschool, droppe neonfarverne og kalde dem for muffins. 

Man kan hælde så megen anden kagedej i dem. Og teknisk set er ramekiner ikke kun de små skåle, de hedder ramekiner op til i hvert fald en kvart liter. Så der er rigeligt med muligheder. Men for at være helt ærlig? Ramekiner bidrager med to ting: Din kage får en pæn rund facon, og så mangedobler du størrelsen af opvasken. Skal kagen være pænt rund, så brug en springform i stedet. Det er næste håbløst at få kagerne ud af en ramekin, jeg har prøvet… Skal det absolut være, så gå efter en teflonforet sag, og anskaf en opvaskemaskine.

 

Er økologiske gulerødder giftige?

Det er der søreme nogen der har googlet, og fundet min blog. Internettets veje er uransaglige. Svaret er:

Ikke mere end ikke-økologiske gulerødder. 

I virkeligheden havde jeg håbet, at økologiske gulerødder havde et højere indhold af A-vitamin end almindelig gulerødder. Så havde jeg kunnet finde ud af hvor giftigt A-vitamin er, og postulere at økologiske gulerødder er giftigere end almindelige. Men det er bare min kontrære tilgang til økologi ?

Der er ikke umiddelbart noget der tyder på at økologiske gulerødder indeholder flere vitaminer end ikke-økologiske ditto. Ja, de smager ofte bedre, men det er fordi de er blevet dyrket mere skånsomt, ikke fordi der ikke er hældt pesticider og kunstgødning over dem. 

Og A-vitamin er, ligesom de fleste fedtopløselige vitaminer, potentielt giftig. Og det bliver ikke mindre (eller mere) giftigt af, at gulerødderne er dyrket økologisk. Man løber nu ikke den store risiko. LD50 for mus er 1,5 g/kg. LD50 er den dosis, der slår halvdelen af en population ihjel. Tager man 100 mus, og giver dem hver 30 mg A-vitamin, dør halvdelen af dem af forgiftning. En laboratoriemus vejer nemlig ca. 20 gram. Do the math yourself. Hvis et menneske vejer 80 kg, og der er 835 μg A-vitamin i 100 gram gulerødder, og den dødelige dosis for mennesker er den samme som for mus (og det er ikke sandsynligt), skal man indtage 14,5 ton gulerødder. Jeg tror man dør af noget andet inden A-vitamin forgiftningen slår til. Vitaminerne, eller gulerødderne, skal nemlig indtages på en gang. Gør man det over flere dage, når kroppen at skille sig af med store dele af dem, og så skal der mere til.

Det betyder ikke at man ikke skal passe på. Fedtopløselige vitaminer kan nemlig ophobes i kroppen, og man kan derfor godt rende rundt med så høje mængder A-vitamin, at det bliver sundhedsskadeligt. A-vitamin kan endda muligvis give fosterskader. Det skal man dog ikke bekymre sig ret meget over, med mindre man indtager store mængder vitaminpiller. Der er næppe nogen danskere der lider af A-vitamin forgiftning. Der er til gengæld en del der lider af A-vitamin mangel, og det er et betydeligt større problem.

Er økologiske gulerødder giftige?

Det er der søreme nogen der har googlet, og fundet min blog. Internettets veje er uransaglige. Svaret er:

Ikke mere end ikke-økologiske gulerødder. 

I virkeligheden havde jeg håbet, at økologiske gulerødder havde et højere indhold af A-vitamin end almindelig gulerødder. Så havde jeg kunnet finde ud af hvor giftigt A-vitamin er, og postulere at økologiske gulerødder er giftigere end almindelige. Men det er bare min kontrære tilgang til økologi 😉

Der er ikke umiddelbart noget der tyder på at økologiske gulerødder indeholder flere vitaminer end ikke-økologiske ditto. Ja, de smager ofte bedre, men det er fordi de er blevet dyrket mere skånsomt, ikke fordi der ikke er hældt pesticider og kunstgødning over dem. 

Og A-vitamin er, ligesom de fleste fedtopløselige vitaminer, potentielt giftig. Og det bliver ikke mindre (eller mere) giftigt af, at gulerødderne er dyrket økologisk. Man løber nu ikke den store risiko. LD50 for mus er 1,5 g/kg. LD50 er den dosis, der slår halvdelen af en population ihjel. Tager man 100 mus, og giver dem hver 30 mg A-vitamin, dør halvdelen af dem af forgiftning. En laboratoriemus vejer nemlig ca. 20 gram. Do the math yourself. Hvis et menneske vejer 80 kg, og der er 835 μg A-vitamin i 100 gram gulerødder, og den dødelige dosis for mennesker er den samme som for mus (og det er ikke sandsynligt), skal man indtage 14,5 ton gulerødder. Jeg tror man dør af noget andet inden A-vitamin forgiftningen slår til. Vitaminerne, eller gulerødderne, skal nemlig indtages på en gang. Gør man det over flere dage, når kroppen at skille sig af med store dele af dem, og så skal der mere til.

Det betyder ikke at man ikke skal passe på. Fedtopløselige vitaminer kan nemlig ophobes i kroppen, og man kan derfor godt rende rundt med så høje mængder A-vitamin, at det bliver sundhedsskadeligt. A-vitamin kan endda muligvis give fosterskader. Det skal man dog ikke bekymre sig ret meget over, med mindre man indtager store mængder vitaminpiller. Der er næppe nogen danskere der lider af A-vitamin forgiftning. Der er til gengæld en del der lider af A-vitamin mangel, og det er et betydeligt større problem.