Mit surdejsbrød

Danmark blev ramt af Corana-virusen. Eller Wuhan-influenzaen. Eller Covid-19. Eller hvad vi nu kalder den. Vi gik i lockdown. Næsten. Og jeg kom i kontakt med min indre Finne.

Fredag den 13. marts 2020 blev min lille surdej undfanget. Og her lidt over en måned senere, spytter den et nyt brød ud hver anden dag. For det smager godt, og derfor holder det ikke så længe.

Hvordan blev surdejen lavet?

2 dl mel blev rørt sammen med 2 dl vand, og efterladt i en plastbøtte på køkkenbordet. Låget lå løst på – så tabte hvidløg ikke endte i dejen, men ikke fast. Det er diverse bakterier og gærceller fra luften vi skal have ned i blandingen, så den kan gære.

Da det begyndte at boble, hældte jeg det meste fra, tilsatte 1½ dl mel og 1½ dl vand, og rørte rundt.

Efter en uges tid tog jeg det jeg ellers ville have hældt i afløbet, og hældte det i en skål. Den fik et par dl mel og tilsvarende vand, der blev rørt rundt. Og så ventede jeg et par timer, gav den 450 gram mel, og 3½ dl vand. Samt en teske salt. Der blev rørt rundt, og efter at blandingen havde stået på køkkenbordet et par timer, kom den i køleskabet natten over. Undervejs blev dejen foldet ind over sig selv en 4-5 gange. Dejen blev fordelt i klatter og smidt i ovnen.

Og det var virkelig ikke særlig heldigt. Det blev spist, men kun fordi jeg har giftet mig med en jyde der ikke bryder sig om at smide mad ud.

Derefter fortsatte jeg med at fodre dejen. Den fik undervejs vist en pakke gær, og fik besked om at hvis ikke den tog sig sammen, ville den blive hældt ud.

Efter yderligere en uge prøvede jeg igen. Lidt enklere denne gang. Overskydende surdej ud i skål, mel og vand. Vent en 3-4 timer til det bobler. 450 gram mel, 3½ dl vand, et par teskefulde sukker, en toppet teske salt, rør, henstil på køkkenbordet 12 timer, hældes i en stegeso (der har stået inde i ovnen mens den blev varmet op til 250 grader), låg på, ind i ovn, vent 20 minutter, låg af, temperatur ned på 200 grader, vent yderligere 15-20 minutter. Og vupti:

Jeg er blevet medlem af en surdejsgruppe på Facebook. Og de går meget videnskabeligt til værks. Det her dækker fint behovet, og vi kan nu klare os gennem en alvorlig gærkrise, alene ved hjælp af vores lille surdej.

Der stadig ikke har fået et navn.