Det har lige været nytår – det mærkeligste længe. I stedet for vores normale nytårsplaner, sad vi bare os to derhjemme. Så der skulle ske lidt ekstra, og vi startede med et par små hapsere til dronningens nytårstale.

Jeg aner ikke hvad de hedder. Men et forslag kunne være skinke på bearnaise og smørged i grønt. Eller noget. Godt smagte de. Dog skulle smørgederne have været en tur i ovnen for at blive lune. Eller være bagt umiddelbart før de kom på bordet.

Smørgederne er de letteste. En skive gedeost fra en gederulle. Placeret oven på en firkant butterdej. En lille teskefuld grøn pesto oven på osten. Pakkes ind i butterdej, bages i ovnen ved 200 grader i ca. 7 minutter. Hold øje med dem!

Skinken på bearnaise er sådan set også ret lette, men der er flere ingredienser. Flødeost røres med lidt sød sennep og friskhakket estragon. Det smøres på en lille kiks. Jeg havde valgt “dark sky” kiksene fra Bisca – de laves på Møn, hvor vi holdt sommerferie i dette pestår. Og de var lidt for store. Gå efter noget der er lidt mindre, for de bør spises i en mundfuld.

Serrano skinke skæres i passende stykker og anrettes oven på kiksen, og der placeres et par blade frisk estragon ovenpå. Nam!

Danmark blev ramt af Corana-virusen. Eller Wuhan-influenzaen. Eller Covid-19. Eller hvad vi nu kalder den. Vi gik i lockdown. Næsten. Og jeg kom i kontakt med min indre Finne.

Fredag den 13. marts 2020 blev min lille surdej undfanget. Og her lidt over en måned senere, spytter den et nyt brød ud hver anden dag. For det smager godt, og derfor holder det ikke så længe.

Hvordan blev surdejen lavet?

2 dl mel blev rørt sammen med 2 dl vand, og efterladt i en plastbøtte på køkkenbordet. Låget lå løst på – så tabte hvidløg ikke endte i dejen, men ikke fast. Det er diverse bakterier og gærceller fra luften vi skal have ned i blandingen, så den kan gære.

Da det begyndte at boble, hældte jeg det meste fra, tilsatte 1½ dl mel og 1½ dl vand, og rørte rundt.

Efter en uges tid tog jeg det jeg ellers ville have hældt i afløbet, og hældte det i en skål. Den fik et par dl mel og tilsvarende vand, der blev rørt rundt. Og så ventede jeg et par timer, gav den 450 gram mel, og 3½ dl vand. Samt en teske salt. Der blev rørt rundt, og efter at blandingen havde stået på køkkenbordet et par timer, kom den i køleskabet natten over. Undervejs blev dejen foldet ind over sig selv en 4-5 gange. Dejen blev fordelt i klatter og smidt i ovnen.

Og det var virkelig ikke særlig heldigt. Det blev spist, men kun fordi jeg har giftet mig med en jyde der ikke bryder sig om at smide mad ud.

Derefter fortsatte jeg med at fodre dejen. Den fik undervejs vist en pakke gær, og fik besked om at hvis ikke den tog sig sammen, ville den blive hældt ud.

Efter yderligere en uge prøvede jeg igen. Lidt enklere denne gang. Overskydende surdej ud i skål, mel og vand. Vent en 3-4 timer til det bobler. 450 gram mel, 3½ dl vand, et par teskefulde sukker, en toppet teske salt, rør, henstil på køkkenbordet 12 timer, hældes i en stegeso (der har stået inde i ovnen mens den blev varmet op til 250 grader), låg på, ind i ovn, vent 20 minutter, låg af, temperatur ned på 200 grader, vent yderligere 15-20 minutter. Og vupti:

Jeg er blevet medlem af en surdejsgruppe på Facebook. Og de går meget videnskabeligt til værks. Det her dækker fint behovet, og vi kan nu klare os gennem en alvorlig gærkrise, alene ved hjælp af vores lille surdej.

Der stadig ikke har fået et navn.

Regeringen har meget på samvittigheden. Men det frankofile madprogram på Radio 247, Croque Monsieur var nok stoppet med Master Fatmans død under alle omstændigheder.

Det er her jeg har opskriften fra. Jeg tillader mig at stjæle den ret direkte – det er trods alt en standardopskrift af ældre dato fra det franske køkken.

Dér hedder den “Un bon jeune homme”. Og her i køkkenet kan vi godt lide gode unge mænd. Så længe de enten tier stille, eller er gamle nok til at de ikke er ulidelige at høre på.

Man tager:

• 7 dl mælk
• 50 gram sukker
• 175 god mørk chokolade, sådan en 65% sag

Og så gør man følgende:

• Mælken hældes i en tykbundet gryde, sammen med sukkeret, og bringes langsomt i kog på mellemvarme.
• Mens man venter på at den kommer i kog, hakkes chokoladen groft. Den tilsættes når mælken koger.
• Og så røres der mens blandingen simrer ved lav varme. I 45 minutter.
• Det starter som varm chokolade, men efterhånden som vandet fordamper, cremer chokoladen blandingen, og det ender med at være en relativt tyk creme.
• Gryner cremen får den en omgang med stavblenderen.
• Derefter hældes cremen i 4 ramekiner, og sættes på køl til den er kold.
• Server evt med flødeskum eller en kold creme anglaise.

Insekter skal der til!

• Et lille knas til det søde køkken.
• 100 gram frysetørrede buffalo-orme
• 4 spsk sukker
• evt. et krydderi. Ingefær, anisfrø eller lignende, efter hvad der passer med hvad de skal serveres til.

Varm sukkeret op på en pande med en sjat vand. Rør rundt og karamelliser.

Tilsæt ormene sammen med krydderiet, og rør videre. Når ormene er dækket af karamel, overføres de til bagepapir, og skilles ad med et par gafler.

Brug dem til anretning af desserter, brownies, is-anretninger o.lign.

Jeg er rimeligt begejstret for ghee: Klaret smør, hvor proteinerne har fået lov at brune inden fedtet er hældt fra og sat på køl. Den brunede valle leverer nogle dybe nøddeagtige smagsnuancer, der giver lidt ekstra når der steges i smør. Og hvorfor steger vi i klaret smør derhjemme i stedet for i almindeligt smør? Fordi vallen bruner og brænder og ryger og udløser røgalarmen. Hælder vi den fra, har vi kun smørfedtet tilbage, og det kan holde til højere temperaturer end uklaret smør. Det gør det lettere at få brunet bøffen ordentligt uden at branke den.

Min mand har en hobby med at finde interessante opskrifter, som han så mener jeg skal lave. Og han faldt over denne her, som basalt set handler om det samme. I stedet for smør er det bare fløde. Og det er den samme proces vi ønsker – proteinerne skal gennem en maillardproces og blive brune. Kemien er lidt avanceret, men den kan fremmes ved at justere på pH i fløden. Det foreslår Serious Eats at man gør ved hjælp af bagepulver. Resultatet skulle blive en brun fløde med toner af nødder og karamel. Det lyder lækkert. Så det skal prøves.

Der er to grundlæggende veje. Sous vide og trykkogeren.

Først sous vide:

Det var ikke helt let at få fløde i plastikposen. Jeg blandede en halv liter piskefløde med en kvart teske bagepulver, og smed det i fryseren i mindre portioner. Derefter var det ret let. Vandbadet blev varmet op til 82 grader, og så røg poserne i vandet i 24 timer.

Indholdet var pænt lysebrunt. Hvad det også var, var skilt. Den nu brændte fløde kom i gryden sammen med æggeblommer, sukker og vanille – søg efter min standard vanilleis opskrift hvis du vil have detaljerne.

Alternativet var trykkogeren.

Igen blev en halv liter fløde blandet med en kvart teske bagepulver. Fløden blev derefter hældt på henkogningsglas, der kom i trykkogeren ved den høje temperatur i to timer. Efter glassene var kølet så meget af at jeg kunne håndtere dem, blev der lavet is af dem.

Farven på fløden var mere brun.

Og det færdige resultat? Isen baseret på den sous videde fløde var hårdere end den baseret på den trykkogte. Men smagen var ca. den samme. Måske lidt anderledes, men det kunne lige så godt skyldes den anderledes mundoplevelse fordi den smeltede anderledes. Hvad det egentlig skyldes er et godt spørgsmål, men det må næsten skyldes at fløden skilte undervejs.

Konklusionen er derfor, at trykkogt fløde er ret godt. Lækre nuancer af nødder, lidt mørk chokolade og karamel. Men der er ingen grund til at have et vandbad til at stå og bruge strøm i 24 timer, hvis det kan klares på to timer i en trykkoger.