Sellerisorbet

Kæresten kan ikke lide selleri. Virkelig ikke!

Så en af de kommende torsdage, når jeg er korenkemand, er bogholderen inviteret forbi, og når vi har kigget lidt på bilagene, skal der spises ting med selleri. Det bliver nok relativt enkelt, med en høne i noget asparges og sådan. Med en kartoffelmos med tilsat knoldselleri. Og så lidt ekstra. Det ekstra bliver sellerisorbet.

Man tager:

  • 177 ml vand
  • 118 ml sukker
  • 1 l groft hakket selleri
  • 1 spsk limesaft
  • 1 tsk lime skal

Opløs sukkeret i vand, gerne over varme, og lad køle helt af.

Hæld sukkeropløsningen over sellerien, limesaften og limeskallen, og blend. Ja, faktisk skal der pureres. Smid pureen på køl natten over. Si blandingen, og lad den gerne stå i køleskabet henover dagen, så al væden drypper fra. Hæld væden i ismaskinen, og lad den fryse.

Server direkte fra ismaskinen, eller lad den stå i fryseren i op til et par dage (så bliver den fuldstændig hård, og er nok snarere en granité end en sorbet)

Syltetid – figner og hasselnødder

To portioner på en dag – men så har vi heller ikke flere sylteglas, så nu stopper det.

Det krævede en længere debat med kæresten, under brug af boolske operatorer og whiteboardtavle. Men til sidst endte det med figner og hasselnødder.

  • 216 g tørrede figner
  • 77 g hasselnødder
  • 2 kanelstænger
  • 2½ dl rørsukker
  • 2½ dl vand
  • 20 ml Morgan rom

Igen, hele svineriet i kasserollen, op med varmen (i moderat tempo, kanelstængerne skal have lidt tid til at trække), og koge ind til temperaturen når 107 grader. Skoldet glas skyllet i atamon. Så ser vi om det også passer med ½ liter denne gang.

Sifontip

Ikke en egentlig opskrift, men et lille trick man kan lave med en sifon.

  • Pil kernerne ud af et granatæble, og hæld dem i sifonen. Giv sifonen et skud CO2, ikke den lattergas man normalt bruger til flødeskum og de fleste andre sifonopskrifter. 
  • Stil sifonen i køleskab et par timer, og brug kernerne som drys på isen eller i salaten. De prikker nu med kulsyre.

Ikke noget stort trick, men et lille fif til at løfte de i forvejen lækre granatæblekerner. Lad CO2 patronen blive siddende på. Ideen er at skabe så højt CO2-tryk i sifonen som det nu kan lade sig gøre, så kernerne optager kulsyren. 

Sifon opskrift – Bacardi krem

Krem som i kagekrem.

  • 1 æg (pasteuriseret)
  • 125 ml piskefløde
  • 1-2 spsk bacardi rom – jeg ville gå efter en mørk udgave, men det er en smagssag
  • 1 spsk flormelis

Rør det hele samme, sørg for at sukkeret er helt opløst, og hæld det på sifon. Giv den 1 skud lattergas, og ryst grundigt.

! OBS! Opskriften er ikke testet (endnu)

Sifon vanille is

Pisk 25 g sukker med 2 pasteuriserede æggeblommer og kornene af ½ vanillestang, til en luftig æggesnaps.

Hæld 111 ml fløde og 2 pasteuriserede æggehvider (tag bare to bægre æggehvide – det går nok at det er lidt mere end 2 hvider).

Hæld blandingen på sifonflasken, tilsæt to patroner lattergas, og ryst et par gange. Pas på at du ikke ryster for meget, så bliver fløden for stiv.

Skyd ismassen i en beholder på ca. en liters penge, og stil det hele i fryseren et par timer.

Man kan evt. stille beholderen i fryseren på forhånd. Men det giver mest mening hvis det er en metalbeholder man bruger. Laver du din is i en plastbeholder, har den så lidt termisk masse, at det ikke gør nogen forskel.

Pommes fondant

Superenkelt. Superlækkert. Eller, så enkelt er det heller ikke, men det kan gøres enklere end jeg gjorde i sidste uge.

Der skal noget lækkert på bordet. Og det skal være let at fremstille. Så selvom det er let at skrælle et par kilo kartofler, og de kan blive ret lækre hvis de er nye, og får en klat smør og et drys persille, kan det gøres bedre. Her er en måde. Processen egner sig ikke rigtigt til de store selskaber, så heldigvis havde næsten alle meldt afbud da jeg holdt fødselsdag for familien i lørdags. Vi var fire, og det passede meget godt med 2 kg kartofler. Så har vi vist fået etableret hvor lækkert det var…

Processen er enkel. 

  • En uge i forvejen har man skabt et subtropisk klima i hele hytten ved at koge sin egen fond på kraftben, et par gulerødder, løg etc. Det tager det meste af dagen, og i alt blev 10 liter vand kogt ind til 1 liter. Elregningen tænker vi på en anden dag, men så var der også smag til sovsen.
  • Relativt små kartofler – ikke de helt små, men lidt større end til brune kartofler – får skrubbet jorden og de værste øjne af, og skæres i halve.
  • På den store pande, og den lidt mindre, smeltes rigeligt smør. Jeg tilføjede noget af det afskummede fedt fra fond-fremstillingen. Det varmes op til det sprutter – korte ærmer kan ikke anbefales.
  • Kartoflerne smides på, og får tæsk til de er blevet brune på snitfladen.
  • I mellemtiden er fonden (jeg var nødt til at fortynde den, ellers var det blevet for voldsomt smagsmæssigt) blevet varmet op. Den hældes, lidt af gangen, over kartoflerne. De skal ikke være dækket, blot sådan halvvejs op. 
  • Og der får de så lov at hygge sig til de er møre. Målet er at fonden er kogt helt ind samtidig med at kartoflerne er færdige. Så man skal lige være i nærheden og supplere op, men ellers passer de sig selv. De var færdige lidt før tid, så de fik lige den sidste fond, og svag varme mens vi spiste forretten. Den indkogte fond lægger sig smukt om kartoflerne og bidrager til smagen.

Resultat: Succes! Eller Qap'la, som vi siger herhjemme. Kæresten mente ikke at have fået bedre kartofler nogensinde, og gav besked om at det må jeg godt lave en anden gang. Skal det være enklere, så brug købefond. Pas lidt på med doseringen, der er meget salt i dem man får i supermarkedet, så smag, og suppler med vand.

Der er et par andre måder at lave det på. Nogen anbefaler at man skærer terninger af store bagekartofler. Det synes jeg giver for meget spild, og jeg kunne godt lide det lidt rustikke præg kartoflerne fik med en rest skræl. Andre smider panden i ovnen og laver kartoflene færdige der. Jeg havde andet at bruge ovnen til, så den gik ikke.

 

Sifon forsøg

Et rygte løber. En hurtig måde at trække smag ud af ting, og ind i alkohol, skulle være at bruge en sifon. Fremgangsmåden skulle være:

Tag nogle halve jordbær, og hæld dem i sifonen. Hæld neutral vodka oven i. Skru låget på, giv den et skud lattergas, ryst, vent et par minutter. Udløs trykket og si jordbærrene fra. Og så skulle vodkaen smage temmelig meget af jordbær. Mere end hvis de bare havde ligget i vodkaen. Om det virker, aner jeg ikke. Men det skal testes.

Hollandaise sifon

Ikke afprøvet, så på eget ansvar! 

Ingredienslisten er fra Brødrene Prices grund-hollandaise:

 

  • 250 g smør
  • 3 æggeblommer
  • Saft af ½ citron
  • En skefuld fiskefond
  • Salt og hvid peber

Personligt ville jeg nok skalere op til fire æggeblommer. Så skal der bruges 333 gram smør, en sqeeze citron ekstra, og en teskefuld fiskefond mere. Men det er mest fordi jeg er bange for upasteuriserede æg, og fordi de pasteuriserede æggeblommer kommer i bægre af to styk. Og det der med at måle halvdelen af et bæger æggeblommer gider jeg ikke. Fremgangsmåde:

  • Klar smørret. 
  • Pisk æggeblommerne med fonden, og derefter (LANGSOMT!) det klarede smør i blommerne på vandbad. Smag til med citron, salt og peber. 
  • Hæld hele blandingen på en ½ liters sifon, giv den et enkelt skud lattergas, og lad den stå en times tid i varmt (max 65 grader) vand.

Og forvent nu ikke at det kommer ud som en normal hollandaise, det er en skum vi laver her. Hollandaisen passer godt til fisk, men går også an til kylling.

Eftersom Hollandaisen er en af modersovsene, og basalt set grundlaget for Bearnaisen, vil det formentlig være et udemærket alternativ til den opskrift jeg tidligere har bragt på netop Bearnaise på sifon.

Så er det syltetid – abrikoser og mandler

Hvordan resultatet bliver aner jeg ikke. For gryden er stadig på blusset.

  • 94 g smuttede hele mandler
  • 218 g halverede soltørrede abrikoser
  • Korn af 1 vanillestang. De to halvdele kommer med i sylteglasset
  • 15 ml amaretto
  • 2,5 dl rørsukker
  • 2,5 dl vand
  • Et lille nip chilipulver

Det hele smides i en kasserolle, og koger op. Når det er oppe at koge, lader jeg det koge videre til temperaturen når 107 grader. Det skulle give en relativt tyk sirup. Når jeg har postet dette, skolder jeg et ½ liters sylteglas, og skyller det i en hættefuld atamon. Atamonen ryger i vasken bagefter, men glasset bliver ikke rystet for voldsomt, der må godt være et par dråber tilbage i glasset, af hensyn til holdbarheden.