En opskrift fra det gamle DDR. Hentet på DDR museet i Berlin. Og de havde den fra “Kuchen, Torten und Gebäck” fra 1971. Udgivet på “Verlag für die Frau”. Jeg ved ikke om det i dag betragtes som meget misogynt, eller meget progressivt, at der var et forlag for kvinder.
Anyway:
- 60 g sukker
- 2 spsk honning
- næsten 250 ml vand
- saften af en citron
- 4 store madæbler
- 120 g mel
- 2 spsk sukker
- 1 nip salt
- 2 æg
- Olie
- Flormelis.
80 g sukker, honning, 125 ml vand, og citronsaft blandes, og koges ind til en halvtyk sirup. Skræl æblerne, og skær i kvarte – læg dem i siruppen.
Tag kaserollen af varmen, og lad den stå i 1 time – vend æblerne regelmæssigt.
Imens sigtes melet med salt, og blandes med 2 spsk sukker samt æggeblommerne. Tilføj 125 ml vand, og rør sammen.
Pisk æggehviderne, og fold dem ind i dejen.
Fjern æblerne fra siruppen, og lad dem dryppe lidt af. Dyp dem i dejen, og kog dem i olien til de er brune og sprøde. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir, og drys med flormelis.