Det er bare kanin… Men. Et af de spørgsmål jeg får når jeg har improviseret i køkkenet er: “Hvad hedder det?”. Svaret er ofte: “Hvad har du lyst til at kalde det?” Og denne gang blev svaret på dét spørgsmål: Forloren gedegryde.
½ kanin
1 spsk sennepspulver
1 finthakket løg
4 finthakkede hvidløg
1 æble (skrællet og i mindre stykker)
½ rulle gedeost
2½ dl piskefløde
½ liter kyllingefond/mælk
Lidt sherry
Smør og mel
Salt, peber
Kaninen gnubbes med salt, peber og en spsk sennepspulver, og hygger sig i køleskabet en 5-6 timer. Kaninus brunes i stegegryden, og tages op. Løgene klares, og hvidløg og æble tilsættes, og får lidt varme. Gryden koges af med en sjat sherry, og fløde, kyllingefond og/eller mælk tilsættes. Jeg gav den 2½ dl fløde, der var ikke så meget kyllingefond tilbage i skabet, så der blev suppleret op med skummetmælk, til det passede. En ½ rulle gedeost var til overs fra produktionen af nytårssnacks. Den blev skrællet og dumpet i sovsen også. Kog sovsen igennem til æblerne er gået i opløsning.
Lad Ninka Ninus vende tilbage til gryden, og lad det simre i ca. 20 minutter. Sovsen jævnes med en melbolle, og smag til med salt, peber og lidt mere sennepspulver.
Jeg serverede den med ris og ærter. Og der blev spist op.
Smelt sukkeret, rør eddiken i. Rør fonden i til sukkeret er opløst. Rør piskefløden i, kog igennem. Juster tykkelsen med lidt maizena, og smag til med salt og peber.
Det har lige været nytår – det mærkeligste længe. I stedet for vores normale nytårsplaner, sad vi bare os to derhjemme. Så der skulle ske lidt ekstra, og vi startede med et par små hapsere til dronningens nytårstale.
Jeg aner ikke hvad de hedder. Men et forslag kunne være skinke på bearnaise og smørged i grønt. Eller noget. Godt smagte de. Dog skulle smørgederne have været en tur i ovnen for at blive lune. Eller være bagt umiddelbart før de kom på bordet.
Smørgederne er de letteste. En skive gedeost fra en gederulle. Placeret oven på en firkant butterdej. En lille teskefuld grøn pesto oven på osten. Pakkes ind i butterdej, bages i ovnen ved 200 grader i ca. 7 minutter. Hold øje med dem!
Skinken på bearnaise er sådan set også ret lette, men der er flere ingredienser. Flødeost røres med lidt sød sennep og friskhakket estragon. Det smøres på en lille kiks. Jeg havde valgt “dark sky” kiksene fra Bisca – de laves på Møn, hvor vi holdt sommerferie i dette pestår. Og de var lidt for store. Gå efter noget der er lidt mindre, for de bør spises i en mundfuld.
Serrano skinke skæres i passende stykker og anrettes oven på kiksen, og der placeres et par blade frisk estragon ovenpå. Nam!
Hvor Nusse går i køkkenet, og bagefter skriver om det