Pasta med broccoli

Lad os bare være ærlige – den er nappet fra James Price.

  • 400 gram pasta
  • 1 stor buket broccoli – eller 2 små, det er sådan de kommer i mit supermarked.
  • 5 hvidløg
  • 7 ansjosfilleter (i olie)
  • Chili/peperoncini eller lign. et mellemstort nip
  • olie
  • peber
  • Revet parmasam

Skær broccoli i små buketter, skræl og skær stokken ud i mindre stykker.

Kog broccolien i let saltet vand – til den stadig er relativt fast. Si vandet fra broccolien.

Sæt pastaen over. 10 gram salt per liter vand.

Hak hvidløg og ansjoser, og steg hvidløgene i olivenolie i en sasuterpande sammen med chilien i et par minutter. Tilsæt ansjoserne, og steg videre til fisken er smeltet. Giv det evt lidt pastavand hvis det bliver tørt.

Smid broccolien i panden, og steg dem med.

Det skal først ske når pastaen er næsten færdig, ellers bliver broccolien let for smattet.

Smid den al dente pasta i panden, bland, og tilsæt parmasan, smag til med peber og juster med pastavand.

ss

Saltede æggeblommer

Denne opskrift er ikke helt på plads…

Men.

Fyld et par centimeter fint (IKKE groft) salt i en bøtte.

Skil blommerne fra æg, og placer dem (blommerne, ikke æggene) i små fordybninger i saltet.

Dæk blommerne fuldstændig med fint salt. Der går mere til end man lige tror.

Lad bøtten stå i køleskabet i 8 timer. Sådan ca.  8 timer.

Grav blommerne op af saltet, skyl dem under den kolde hane, tør dem i køkkenrulle. De har nu konsistens som tørrede abrikoser.

Læg dem i ovnen på en rist – laveste temperatur, og  gerne varmluft.

Jeg gav dem 2 timer. Og det var ikke nok.

Målet er at de er så hårde og tørre at de faktisk kan rives.

 

Kartoffelmosfrikadeller

Eller – det har intet med frikadeller at gøre, frikadeller skal laves af de dele af svinet der er så ringe, at vi ikke kan sælge det til englænderne, ellers er det ikke frikadeller.

500 gram kartoffelmos

1 revet løg

1 æg

3-4 spsk mælk

2-3 spsk hvedemel

4-5 spsk rasp

salt og peber

Alt røres sammen, massen formes til frikadelle-formatet, og steges 2-3 minutter på hver side i rigeligt smør, til de er gyldne. Læg dem tilafdrypning på køkkenrulle. Server som tilbehør.