Molekylær gastronomi

Eller rettere, molekylær kogekunst, er en af de ting der hygges med derhjemme i køkkenet. Det kan være svært at forklare hvorfor det har stor nørdværdi og er sjovt at bage chololadekage ved hjælp af en sifon og lattergas, så det vil jeg ikke prøve. Blot konstatere, at jeg synes det er besværet værd, og så kompenserer det for at jeg ikke har et rigtigt kemisk laboratorium at arbejde i.

Endelig er den slags en nødvendig del af arsenalet, når man ligger i køkkenkrig med lillebror, og han har adgang til flydende nitrogen.

Inspirationen kommer som regel fra denne blog: khymos.org, eller rettere, den samling af opskrifter manden bag, Martin Lersch, har lagt på nettet. Den kan hentes her. Det kan være vanskeligt at finde ingredienserne, men Inco forhandler Texturas-serien. Det kræver at man har et Inco-kort, så det har vi derhjemme 🙂