Eller vel egentlig cookies.

Ingredienser:

• 250 gram smooth jordnøddesmør
• 100 gram sukker (gerne noget lys muscovado sukker
• 80 gram mørk chokolade
• 1 tsk vanillesukker
• 1 æg
• Et nip salt

Procedure

• Rør æg og sukker sammen til æggesnaps.
• Tilsæt resten af ingredienserne (bortset fra chokoladen), og rør sammen til dejen er homogen.
• Hak chokoladen og vend den i dejen.
• Tril dejen ud i 12 kugler, læg dem på bagepladen (kom noget bagepapir på først) og tryk dem flade ~ ½ cm tykkelse.
• Som med de fleste andre småkager flyder de ud, så giv dem god plads på pladen.
• Bag dem i en forvarmet ovn (160 grader) i 25-30 minutter. De er fine efter 20, men ret bløde. Som for alle andre småkager gælder det at de bliver hårdere når de køler af (fedtstoffet bliver ganske enkelt stivere).

Opskriften er nappet fra Sabine Murati.  Man kan med fordel besøge hendes hjemmeside, for der er flere og bedre opskrifter end jeg har her. Den er dog justeret lidt. Kemikeren her synes ikke der er nogen grund til at bruge himalaya-salt. Himalaya salt er grundlæggende snavset salt, og ethvert postulat om helsebringende effekter er det vi med et fagudtryk kalder for “vrøvl”. Og hvis man virkelig er bekymret for økologi og sådan noget, så bør man måske også overveje om man bør bruge salt der er blevet transportet 6.900 kilometer, for at nå frem til køkkenet i Rødovre. Eller om man kunne klare sig med noget der er transporteret 358 kilometer fra Mariager Fjord. Jeg har også erstattet kokos-sukkeret med almindeligt sukker. Hvis vi godt vil tænke lidt over klima og den slags, tror jeg også almindeligt sukker fra Lolland sviner en del mindre, end kokossukker der skal tranporteres fra Indonesien…

Nåja, de smagte godt. Men næste gang lader jeg være med at gå efter 80% chokolade. Det var for bittert.

Jeg er rimeligt begejstret for ghee: Klaret smør, hvor proteinerne har fået lov at brune inden fedtet er hældt fra og sat på køl. Den brunede valle leverer nogle dybe nøddeagtige smagsnuancer, der giver lidt ekstra når der steges i smør. Og hvorfor steger vi i klaret smør derhjemme i stedet for i almindeligt smør? Fordi vallen bruner og brænder og ryger og udløser røgalarmen. Hælder vi den fra, har vi kun smørfedtet tilbage, og det kan holde til højere temperaturer end uklaret smør. Det gør det lettere at få brunet bøffen ordentligt uden at branke den.

Min mand har en hobby med at finde interessante opskrifter, som han så mener jeg skal lave. Og han faldt over denne her, som basalt set handler om det samme. I stedet for smør er det bare fløde. Og det er den samme proces vi ønsker – proteinerne skal gennem en maillardproces og blive brune. Kemien er lidt avanceret, men den kan fremmes ved at justere på pH i fløden. Det foreslår Serious Eats at man gør ved hjælp af bagepulver. Resultatet skulle blive en brun fløde med toner af nødder og karamel. Det lyder lækkert. Så det skal prøves.

Der er to grundlæggende veje. Sous vide og trykkogeren.

Først sous vide:

Det var ikke helt let at få fløde i plastikposen. Jeg blandede en halv liter piskefløde med en kvart teske bagepulver, og smed det i fryseren i mindre portioner. Derefter var det ret let. Vandbadet blev varmet op til 82 grader, og så røg poserne i vandet i 24 timer.

Indholdet var pænt lysebrunt. Hvad det også var, var skilt. Den nu brændte fløde kom i gryden sammen med æggeblommer, sukker og vanille – søg efter min standard vanilleis opskrift hvis du vil have detaljerne.

Alternativet var trykkogeren.

Igen blev en halv liter fløde blandet med en kvart teske bagepulver. Fløden blev derefter hældt på henkogningsglas, der kom i trykkogeren ved den høje temperatur i to timer. Efter glassene var kølet så meget af at jeg kunne håndtere dem, blev der lavet is af dem.

Farven på fløden var mere brun.

Og det færdige resultat? Isen baseret på den sous videde fløde var hårdere end den baseret på den trykkogte. Men smagen var ca. den samme. Måske lidt anderledes, men det kunne lige så godt skyldes den anderledes mundoplevelse fordi den smeltede anderledes. Hvad det egentlig skyldes er et godt spørgsmål, men det må næsten skyldes at fløden skilte undervejs.

Konklusionen er derfor, at trykkogt fløde er ret godt. Lækre nuancer af nødder, lidt mørk chokolade og karamel. Men der er ingen grund til at have et vandbad til at stå og bruge strøm i 24 timer, hvis det kan klares på to timer i en trykkoger.

Stærkt inspireret af denne: https://www.bhg.com/recipe/red-wine-ice-cream/

Den opskrift forudsætter at man har en rest rødvin til overs. Det sker ikke så ofte, og når det gør, bliver den hældt i eddikekrukken. Men så kan man jo twiste opskriften lidt. Det er den under alle omstændigheder.

Ingredienser:

• 400 gram frosne jordbær
• 500 gram frosne blåbær (eller hvad det nu er – det rant gemmer vi til senere)
• 450 gram sukker
• 3 dl rødvin (gerne tør)
• 2 spsk balsamico eddike
• 2½ cm frisk ingefær i skiver
• 1 tsk vanille ekstrakt
• ½ tsk salt

Procedure:

• Alt hældes i en gryde, og der varmes op under middel varme, indtil al sukker er gået i opløsning, og bærrene er helt bløde.
• Blandingen tages af blusset, og får lov at køle af. Ingefæren fiskes op. Det er en god ide at have styr på ca. hvor mange skiver der er kommet i, så man er sikker på at man har fået fisket dem alle op.
• Blandingen hældes enten på blender, eller får med stavblenderen til alt er homogent. Kør gerne massen gennem en sigte – jeg gider ikke alle jordbærkernerne.
• Kør massen på ismaskine, eller smid den i fryseren. Har du ikke en ismaskine, rører du regelmæssigt rundt i ismassen mens den fryser ind. Har du mulighed for at hælde den i en bradepande er det helt perfekt. Ismassen har ikke været varmere end at der stadig er alkohol tilbage, så det tager noget længere end ellers at få den frosset.

Server med flødeskum, og evt. sort peber eller kanel. Ja, det fungerer faktisk godt med peber – men brug en kværn der kværner peberen fint, i stedet for groft.

Næste gang prøver jeg at hælde mere rødvin i. Vinen fylder ikke meget i smagsbilledet.

Vi fortsætter kålrabi temaet.

• Skær en håndfuld kålrabi i store tern
• Vend dem med lidt bacontern, hakket persille, salt, peber og finthakket hvidløg i en dyb gratinskål.
• Overhæld med fløde og revet ost.
• Smid i ovnen ved 200 grader til det virker mørt og osten har taget farve.

Det virker også med andre grøntsager man ellers ikke aner hvad man skal gøre med.

Hvad katten stiller man op med en kålrabi?

• Her er et forslag.
• Skær et par kålrabier i små tern.
• Snit et par hvidløg – fint.
• Smid begge dele i en tykbundet kasserolle – uden fedtstof, de skal ristes let, dog uden at hvidløget tager farve. Så bliver det nemlig bittert.
• Når kålrabiternene er ved at være møre, men stadig har godt med bid, tilsættes fløde og ret store mængder finthakket persille. Andre krydderurter kan også bruges.
• Kog til fløden tykner lidt.
• Smag til med salt og peber.

Godt til lam!

Efter en opskrift svigermor har fundet et eller andet sted.

• 1 kg små tomater. Gerne nogle orange imellem.
• 4 spsk groft salt
• 1 bundt hakket basilikum. Eller koriander. Eller en blanding.
• 3 fed hvidløg. Finthakket.
• 1 spsk oregano
• 5 spsk god balsamico eddike
• 1 dl olivenolie
• 1 tsk sukker
• Salt og peber (men nok mest peber)

Skær tomaterne i grove stykker. Bruger du forskellige tomater, så har de formentlig forskelig størrelse, og så skærer du dem så de har ca. samme størrelse. Brug gerne de små cherry tomater, san marzane (eller hvad de nu hedder), små blommetomater.

Vend tomaterne med salt, og lad dem stå i et dørslag og dryppe af i 1½ time.

Krydderurter, hvidløg olie og eddike, sukker og peber blandes til en dressing. Når tomaterne har trukket samles tomater og marinade i en skål, og træk et par timer. Smag til med salt. Og server.