Chapter 20 der skal nok være en separat til fisk

20.1 Lax på grønt

Det meste madlavning derhjemme er improviseret, og uden opskrift. Som regel går det godt. Undertiden går det så godt, at jeg bliver opfordret til at gentage successen. Og det er jo et problem - for jeg har sjældent noteret hvad det var jeg gjorde.

Forleden fik jeg lyst til fisk. Der var laks i Fakta. Og her efter jul og nytår ville vi nok ikke tage skade af noget mere grønt, og knap så fedt. Så:

Ingredienser:

  • 3 peberfrugter
  • 2 bundter forårsløg
  • 1 bakke champignon
  • 1 bakke cherrytomater
  • 3 fed hvidløg
  • 1 courgette
  • 4 skiver laks
  • 3 dl hvidvin
  • 1 sjat Pernod
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

Tomaterne skylles, og skæres i skiver. De lægges i bunden af et ildfast fad. Svampene renses og skæres i skiver, og steges (ret hårdt) i olie. Der krydres med salt og peber. Svampene fordeles over tomaterne. Courgetterne skrælles let, skæres i ca ½ cm tykke skiver, og steges i olie. Der krydres med salt og peber, og de fordeles i fadet over svampene. Forårsløg renses og snittes. Hvidløg pilles og hakkes fint. Begge løg kommer på panden og steges. De fordeles i fadet over courgetterne. Peberfrugterne renses, skæres i strimler, der halveres. De steges let på panden med salt og peber. Og fordeles i fadet over løgene. Laksen placeres ovenpå grøntsagerne. Panden koges af med vin og pernod, og det hældes over laks og grøntsager. Det hele får ca. 20 minutter, eller til laksen er færdig, ved 200 grader.

Serveres med ris.

Jeg bestilte et navn til retten, men fik ikke rigtig noget. Så nu hedder det “Lax på grønt”

20.2 Laxetatar

20.3 Ærtefritter

Altså ikke fritter som i pommes frites lignende. Men en fritteret ærtemasse.

Godnatlæsningen i øjeblikket er The Flavour Thesaurus af Niki Segnit. Den har tidligere leveret en opskrift der er i fast rotation derhjemme i nørdborgen. Og nu skal det altså være fritterede ærter.

20.4 Forskellige slags kartofler

Vi skal have kartofler til. Men jeg har fået så utroligt mange kogte kartofler i min barndom at jeg ikke orker at servere dem for nogen, endnu mindre at skulle spise dem. Så. En oversigt over standardkartofler. Så her er min liste over forskellige måder at tilberede kartofler.

Ingen opskrifter. De kommer måske. For de fleste skal der stå “pommes” foran.

À la crème Allumette Anglaise Anna Au four Bonne Annè Bouillonkartofler Brunede kartofler Cannelure Carrées Château Cocotte Copeau Croquette Dauphine Duchesse Fermiere Fondantes Frites Galettes Gaufrettes Gratin Gratin (en minute) Hash brown Hasselback Kartoffelmos Kartoffelsouffle Lorette Lyonnaise Macaire Maître d’hôtel Noisette Paille Parisiennes Persillees Pont-neuf Purées Faffles Rissollees Rösti Saint-florentin Sautees Soufflees Spirella

20.5 Trykkoger risotto

Vi har en trykkoger. Men den bliver ikke brugt så ofte. Det bør der laves om på, for hele konceptet i trykkogeren er at ting går hurtigt. Og det har jeg ofte brug for, når alt det andet skal nås.

Min husbond har en hobby, hvor han finder eksotiske opskrifter til mig på nettet. Det holder mig beskæftiget i køkkenet, så jeg ikke brokker mig over al den tid der bliver brugt på World of Warcraft. Ren win-win!

Og en af de opskrifter han fandt,handlede om risotto i trykkoger. Så det prøver vi:

  • 700 gram champignon
  • 950 ml kyllingefond
  • 300 gram risottoris
  • 3 små løg. Sådan ca. 150 gram i alt. Hakket.
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 pakke bacon, skåret i tern.
  • 1½ dl hvidvin
  • Smør, olie, salt, peber og parmasan

Baconen blev stegt i trykkogeren. Champignonerne blev renset, skivet og stegt med baconen. Der blev tilsat en spsk smør og en sjat olie, og svampene blev stegt til de først havde smidt vandet, og derefter optaget det igen. Giv dem et godt drys salt. Så kom løgene i, de blev stegt til de var klare. Hvidløgene blev tilsat og stegte med i et par minutter. Hvidvin hældt over, og kogt til det ikke duftede af alkohol længere.

Derefter kom risotto risene i. De stegte med til de begyndte at ligne små isterninger. Lidt gennemsigtige i hjørnerne. Endelig blev fonden hældt på, og trykkogeren lukket. Fuldt skrald på pladen.

20.6 Flødekarameller

Fra bogen “Farmacevtens andet Aar i Radio”.

  • Kog 150 g sukker med 100 g fløde.

  • Og 150 g sukker med 25 g smør til karamel.

Alt blandes og æltes. Hæld ud på et fladt fad, smurt med smør eller olie. Lad det stå nogle timer, og udskær i passende firkanter, drys med flormelis.

20.7 Frossen æbleskum

  • 1 kg æbler (gerne med god syre)
  • 1 bundt citronmelisse
  • 1 økocitron
  • 2½ æggehvide (pasteuriseret) Det skulle gerne veje omkring 100 g.

20.8 Brændt fløde

opr fra 27. august 2018

Jeg er rimeligt begejstret for ghee: Klaret smør, hvor proteinerne har fået lov at brune inden fedtet er hældt fra og sat på køl. Den brunede valle leverer nogle dybe nøddeagtige smagsnuancer, der giver lidt ekstra når der steges i smør. Og hvorfor steger vi i klaret smør derhjemme i stedet for i almindeligt smør? Fordi vallen bruner og brænder og ryger og udløser røgalarmen. Hælder vi den fra, har vi kun smørfedtet tilbage, og det kan holde til højere temperaturer end uklaret smør. Det gør det lettere at få brunet bøffen ordentligt uden at branke den.

Min mand har en hobby med at finde interessante opskrifter, som han så mener jeg skal lave. Og han faldt over denne her, som basalt set handler om det samme. I stedet for smør er det bare fløde. Og det er den samme proces vi ønsker - proteinerne skal gennem en maillardproces og blive brune. Kemien er lidt avanceret, men den kan fremmes ved at justere på pH i fløden. Det foreslår Serious Eats at man gør ved hjælp af bagepulver. Resultatet skulle blive en brun fløde med toner af nødder og karamel. Det lyder lækkert. Så det skal prøves.

Der er to grundlæggende veje. Sous vide og trykkogeren.

Først sous vide:

Det var ikke helt let at få fløde i plastikposen. Jeg blandede en halv liter piskefløde med en kvart teske bagepulver, og smed det i fryseren i mindre portioner. Derefter var det ret let. Vandbadet blev varmet op til 82 grader, og så røg poserne i vandet i 24 timer.

Indholdet var pænt lysebrunt. Hvad det også var, var skilt. Den nu brændte fløde kom i gryden sammen med æggeblommer, sukker og vanille - søg efter min standard vanilleis opskrift hvis du vil have detaljerne.

Alternativet var trykkogeren.

Igen blev en halv liter fløde blandet med en kvart teske bagepulver. Fløden blev derefter hældt på henkogningsglas, der kom i trykkogeren ved den høje temperatur i to timer. Efter glassene var kølet så meget af at jeg kunne håndtere dem, blev der lavet is af dem.

Farven på fløden var mere brun.

Og det færdige resultat? Isen baseret på den sous videde fløde var hårdere end den baseret på den trykkogte. Men smagen var ca. den samme. Måske lidt anderledes, men det kunne lige så godt skyldes den anderledes mundoplevelse fordi den smeltede anderledes. Hvad det egentlig skyldes er et godt spørgsmål, men det må næsten skyldes at fløden skilte undervejs.

Konklusionen er derfor, at trykkogt fløde er ret godt. Lækre nuancer af nødder, lidt mørk chokolade og karamel. Men der er ingen grund til at have et vandbad til at stå og bruge strøm i 24 timer, hvis det kan klares på to timer i en trykkoger.

20.9 Barbecuesovs

Oprindeligt publiceret 27. august 2015

Vi skal have pulled pork i aften. Der har ligget en og hygget sig i fryseren i et stykke tid, og nu er den tøet op. Det bliver serveret som byg-selv-burgere, så opskriften er ret enkel i dag. Der trænger nemlig til at blive ryddet op, så der er andet at se til end at så i køkkenet hele dagen:

  • 1 pulled pork
  • Burgerboller
  • 1 portion coleslaw fra Føtex
  • Mayonaise
  • Barbecuesovs

Den langtrukne gris varmes (overhældt med en smule bouillon), coleslawen røres sammen og burgerbollerne varmes. Det hele stilles på bordet med mayo og barbecuesovs. 

Helt simpelt, men det er for let.

Barbecuesovsen bliver derfor hjemmerørt:

  • 2 dl ketchup
  • 150 g mørk muscovadosukker
  • 4 spsk æblecidereddike
  • 4 tsk soya
  • 4 tsk sennep
  • 4 tsk røget paprika
  • 2 tsk chili
  • Et par drys allehånde, kardemomme og ingefær
  • 2 spsk vand

Det hele smides i en gryde og bringes i kog. Og sættes derefter på køl.

Mayoen bliver ikke helt hjemmelavet, men købeudgaven bliver justeret lidt.

  • 3 dl mayonaise
  • 1 tsk worchester sauce
  • 1 tsk stærk sennep
  • Et nip salt

Og så tager jeg en håndfuld bagekartofler, skærer dem i stænger, og steger dem i (rigeligt) smør på panden til de er gyldne og møre.

20.10 Hollandaise sifon

Ikke afprøvet, så på eget ansvar! 

Ingredienslisten er fra Brødrene Prices grund-hollandaise:

  • 250 g smør
  • 3 æggeblommer
  • Saft af ½ citron
  • En skefuld fiskefond
  • Salt og hvid peber

Personligt ville jeg nok skalere op til fire æggeblommer. Så skal der bruges 333 gram smør, en sqeeze citron ekstra, og en teskefuld fiskefond mere. Men det er mest fordi jeg er bange for upasteuriserede æg, og fordi de pasteuriserede æggeblommer kommer i bægre af to styk. Og det der med at måle halvdelen af et bæger æggeblommer gider jeg ikke. Fremgangsmåde:

Klar smørret.  Pisk æggeblommerne med fonden, og derefter (LANGSOMT!) det klarede smør i blommerne på vandbad. Smag til med citron, salt og peber.  Hæld hele blandingen på en ½ liters sifon, giv den et enkelt skud lattergas, og lad den stå en times tid i varmt (max 65 grader) vand.

Og forvent nu ikke at det kommer ud som en normal hollandaise, det er en skum vi laver her. Hollandaisen passer godt til fisk, men går også an til kylling.

Eftersom Hollandaisen er en af modersovsene, og basalt set grundlaget for Bearnaisen, vil det formentlig være et udemærket alternativ til den opskrift jeg tidligere har bragt på netop Bearnaise på sifon.

20.11 Fruit dumplings. Boulette, klimp. Eller noget

Opr. fra 11. marts 2018

Hvad det hedder på dansk aner jeg ikke. Men på tjekkisk hedder det ovocné knedlíky. En sød dej, omkring noget frugt. Og så kogt. Det er underligt, men typisk tjekkisk.

NB: Denne opskrift er en jeg har haft med hjem fra Prag. Den trænger til at blive justeret, for der er noget galt. Den skal have noget mindre mælk for at være til at arbejde med. Jeg prøvede den her i weekenden, og der var løsningen at give den mere mel. Det bliver de mindre søde af, så næste gang er det mælken der justeres med.

  • 15 g gær
  • 40 gram sukker
  • 1 nip salt
  • 250 g mel
  • 1 æg
  • 250 ml mælk
  • 8 gram vanillesukker
  • 20 blommer, abrikoser, jordbær eller anden frugt
  • 200 g smør
  • 150 g flormelis

Gær, sukker og salt røres sammen, og blandes med mel, æg, mælk og vanillesukker. Der æltes. Lad dejen hæve i 45 minutter. Rul den ud og skær den ud i 20 firkantede stykker.

Rens frugten, fjern sten hvis der er nogen. Pak frugten ind i dejen (gør dine hænder våde først, så går det lettere), og lad dem hæve yderligere 5-6 minutter.

Kog dem i rigelige mængder saltet vand i 8-10 minutter. Lad være med at komme for mange i vandet ad gangen. Ikke mere end en fem stykker.

Smelt smørret og hæld det over, og drys endelig med flormelis.

Man kan måske med fordel spare lidt på smørret, men klassisk tjekkiske opskrifter er designet efter at du skal have kalorier nok til at brydes i 5 meter dyb sne med en bjørn inden du skal ud og fælde en skov.

20.12 Buffalo-crunch

Insekter skal der til!

Et lille knas til det søde køkken. * 100 gram frysetørrede buffalo-orme * 4 spsk sukker * evt. et krydderi. Ingefær, anisfrø eller lignende, efter hvad der passer med hvad de skal serveres til.

Varm sukkeret op på en pande med en sjat vand. Rør rundt og karamelliser.

Tilsæt ormene sammen med krydderiet, og rør videre. Når ormene er dækket af karamel, overføres de til bagepapir, og skilles ad med et par gafler.

Brug dem til anretning af desserter, brownies, is-anretninger o.lign.

20.13 Mit surdejsbrød

fra 20. april 2020

20.14 Surdejsrester

Bent, vores surdej, er stadig ikke så livlig som de surdeje jeg ser på nettet. Men han er livlig nok, og selv efter en uge i køleskabet, skal han ikke fodres ret meget for at levere et glimrende brød. Altså bortset fra at jeg glemte at komme salt nok i. Altid veje salt!

Men hvad med resterne? Hver gang han fodres, hælder jeg det meste af ham i vasken. Ellers ender vi med helt enorme mængder Bent.

Lad os prøve at lave knækbrød.

250 g Bent (eller hvad du nu kalder din surdej) 125 g mel 60 g smør ½ tsk salt Tørrede krydderurter, olie og groft salt

Ælt Bent, mel, salt og smør sammen. Del dejen i to, og form dem til firkantede plader. Sæt dem på køl en halv time.

Rul hver af pladerne ud til ca. 1½ mm tykkelse, smør dem med olie, og drys salt og krydderurter ud over dem. Timian er godt! Skær dem ud i passende stykker. Vi har et pizzahjul der tages i anvendelse.

Prik alle stykkerne med en gaffel. Eller en prikrulle, som jeg var så heldig at få til jul.

Bag dem ved 180 grader i 20 til 25 minutter. Eller til de begynder at blive brune i kanterne. Vend gerne pladen efter 10 minutter, hvis din ovn (som vores) ikke giver helt jævn varme.

Køl af på bagerist - det går hurtigere, og de bliver sprødere når der er fri passage af luft omkring dem.

20.15 Simpel mad 2

opr fra 3. februar 2012

Det skal være let. Meget let. For klokken er som regel 17.30 når jeg kommer hjem. Kæresten har fri kl. 17, og er hjemme kl. 18. Og det er når indkøbslisten er i bund, og der ikke skal købes ind. Så maden skal være let, hurtig, og ikke kræve for meget. Og samtidig må den godt være god. Den letteste måde at skære ned på tiden er at bruge få ingredienser. 

Denne opskrift har vi ikke prøvet endnu, men det ser godt ud. Den er ikke selvkomponeret, og med fem ingredienser er den mere end dobbelt så kompliceret som peberfrugtkyllingen. Men den er stadig enkel at gå til. Opskriften er tyvstjålet fra Travel Through Food.

500 g kyllingelår, uden skind og ben, skåret i 2-3 skiver (hver) 5-6 fed hakket hvidløg 1½ tsk tørret persille (her ville jeg være fristet af frisk, men det kræver at vi får sat gang i et andet projekt) 1 spsk mel 1½ spsk olivenolie  Salt og peber

Alt, bortset fra melet og olie, blandes sammen, og får lov at trække i et kvarter. Tilsæt mel, og rod godt rundt. Varm olien i en pande, steg kyllingerne til de er gyldne. De skal have 2-3 minutter på hver side, afhængig af tykkelse og varme. Server.

20.16 Mit surdejsbrød

oprindelig fra 20. april 2020

Danmark blev ramt af Corana-virusen. Eller Wuhan-influenzaen. Eller Covid-19. Eller hvad vi nu kalder den. Vi gik i lockdown. Næsten. Og jeg kom i kontakt med min indre Finne.

Fredag den 13. marts 2020 blev min lille surdej undfanget. Og her lidt over en måned senere, spytter den et nyt brød ud hver anden dag. For det smager godt, og derfor holder det ikke så længe.

Hvordan blev surdejen lavet?

2 dl mel blev rørt sammen med 2 dl vand, og efterladt i en plastbøtte på køkkenbordet. Låget lå løst på - så tabte hvidløg ikke endte i dejen, men ikke fast. Det er diverse bakterier og gærceller fra luften vi skal have ned i blandingen, så den kan gære.

Da det begyndte at boble, hældte jeg det meste fra, tilsatte 1½ dl mel og 1½ dl vand, og rørte rundt.

Efter en uges tid tog jeg det jeg ellers ville have hældt i afløbet, og hældte det i en skål. Den fik et par dl mel og tilsvarende vand, der blev rørt rundt. Og så ventede jeg et par timer, gav den 450 gram mel, og 3½ dl vand. Samt en teske salt. Der blev rørt rundt, og efter at blandingen havde stået på køkkenbordet et par timer, kom den i køleskabet natten over. Undervejs blev dejen foldet ind over sig selv en 4-5 gange. Dejen blev fordelt i klatter og smidt i ovnen.

Og det var virkelig ikke særlig heldigt. Det blev spist, men kun fordi jeg har giftet mig med en jyde der ikke bryder sig om at smide mad ud.

Derefter fortsatte jeg med at fodre dejen. Den fik undervejs vist en pakke gær, og fik besked om at hvis ikke den tog sig sammen, ville den blive hældt ud.

Efter yderligere en uge prøvede jeg igen. Lidt enklere denne gang. Overskydende surdej ud i skål, mel og vand. Vent en 3-4 timer til det bobler. 450 gram mel, 3½ dl vand, et par teskefulde sukker, en toppet teske salt, rør, henstil på køkkenbordet 12 timer, hældes i en stegeso (der har stået inde i ovnen mens den blev varmet op til 250 grader), låg på, ind i ovn, vent 20 minutter, låg af, temperatur ned på 200 grader, vent yderligere 15-20 minutter. Og vupti:

Jeg er blevet medlem af en surdejsgruppe på Facebook. Og de går meget videnskabeligt til værks. Det her dækker fint behovet, og vi kan nu klare os gennem en alvorlig gærkrise, alene ved hjælp af vores lille surdej.

Der stadig ikke har fået et navn.

20.17 Molekylær gastronomi

Oprindeligt fra 20. juli 2011

Eller rettere, molekylær kogekunst, er en af de ting der hygges med derhjemme i køkkenet. Det kan være svært at forklare hvorfor det har stor nørdværdi og er sjovt at bage chololadekage ved hjælp af en sifon og lattergas, så det vil jeg ikke prøve. Blot konstatere, at jeg synes det er besværet værd, og så kompenserer det for at jeg ikke har et rigtigt kemisk laboratorium at arbejde i.

Endelig er den slags en nødvendig del af arsenalet, når man ligger i køkkenkrig med lillebror, og han har adgang til flydende nitrogen.

Inspirationen kommer som regel fra denne blog: khymos.org, eller rettere, den samling af opskrifter manden bag, Martin Lersch, har lagt på nettet. Den kan hentes her. Det kan være vanskeligt at finde ingredienserne, men Inco forhandler Texturas-serien. Det kræver at man har et Inco-kort, så det har vi derhjemme

20.18 Sådan er det næsten – dagens køkkenprojekt

oprindeligt far 3. april 2012

Kæresten har fødselsdag. Om en måneds tid, men fordi det der med at være ude i sidste øjeblik tilsyneladende er arveligt, er det nødvendigt at gå i gang med at punke for dato, ønskeliste, invitationer og ønsker til menuen i rigtig god tid. Jeg har været i gang de sidste to måneder, og nu begynder de fleste ting at falde på plads. Vi fik godt nok udvidet projektet for 1½ uge siden. Svogeren in spe, Martin, har fødselsdag ca. samtidig, og de plejer at holde fødselsdag sammen. Nu bor hele svigermekanikken i Jylland, så den fælles fødselsdag skal holdes i Rødovre. Det er et større logistisk projekt. Og jeg skal lave maden. Hvilket i sig selv er lidt af en udfordring, af to årsager. Dels er lejligheden ikke helt stor nok til 12 personer, det gælder både stuen og køkkenet. Dels er der visse forventninger.

Af uransalige årsager er jeg udråbt som den store mesterkok. Det er måske ikke så mystisk alligevel. Men det lægger et vist forventningspres. Også fordi jeg ligger i krig med lillebror, og han sætter nok et nyt niveau for kogekunst her på søndag.

Jeg føler det lidt ligesom Jason Ogg fra Discworld serien. Han er en rigtig god smed, han kan sætte sko på alt. Men det har en pris:

“He could shoe anything, could Jason Ogg. They’d brought him an ant once, for a joke, and he’d sat up all night with a magnifying glass and an anvil made out of the head of a pin. The any was still around, somewhere–sometimes he could hear it clatter across the floor. …

But that was the bargain–you shod anything they brought to you, anything, and the payment was that you could shoe anything. There had always been a smith in Lancre, and everyone knew the smith in Lancre was a very powerful smith indeed.’

Så denne dag i påskeferien bruges på at øve mig på at lave rillettes. Når jeg har fundet ud af hvordan jeg let får billeder på denne blog, kommer der en mere udførlig beretning.