Det er bare kanin… Men. Et af de spørgsmål jeg får når jeg har improviseret i køkkenet er: “Hvad hedder det?”. Svaret er ofte: “Hvad har du lyst til at kalde det?” Og denne gang blev svaret på dét spørgsmål: Forloren gedegryde.

• ½ kanin
• 1 spsk sennepspulver
• 1 finthakket løg
• 4 finthakkede hvidløg
• 1 æble (skrællet og i mindre stykker)
• ½ rulle gedeost
• 2½ dl piskefløde
• ½ liter kyllingefond/mælk
• Lidt sherry
• Smør og mel
• Salt, peber

Kaninen gnubbes med salt, peber og en spsk sennepspulver, og hygger sig i køleskabet en 5-6 timer. Kaninus brunes i stegegryden, og tages op. Løgene klares, og hvidløg og æble tilsættes, og får lidt varme. Gryden koges af med en sjat sherry, og fløde, kyllingefond og/eller mælk tilsættes. Jeg gav den 2½ dl fløde, der var ikke så meget kyllingefond tilbage i skabet, så der blev suppleret op med skummetmælk, til det passede. En ½ rulle gedeost var til overs fra produktionen af nytårssnacks. Den blev skrællet og dumpet i sovsen også. Kog sovsen igennem til æblerne er gået i opløsning.

Lad Ninka Ninus vende tilbage til gryden, og lad det simre i ca. 20 minutter. Sovsen jævnes med en melbolle, og smag til med salt, peber og lidt mere sennepspulver.

Jeg serverede den med ris og ærter. Og der blev spist op.