Saltede æggeblommer

Denne opskrift er ikke helt på plads…

Men.

Fyld et par centimeter fint (IKKE groft) salt i en bøtte.

Skil blommerne fra æg, og placer dem (blommerne, ikke æggene) i små fordybninger i saltet.

Dæk blommerne fuldstændig med fint salt. Der går mere til end man lige tror.

Lad bøtten stå i køleskabet i 8 timer. Sådan ca.  8 timer.

Grav blommerne op af saltet, skyl dem under den kolde hane, tør dem i køkkenrulle. De har nu konsistens som tørrede abrikoser.

Læg dem i ovnen på en rist – laveste temperatur, og  gerne varmluft.

Jeg gav dem 2 timer. Og det var ikke nok.

Målet er at de er så hårde og tørre at de faktisk kan rives.