Chapter 9 Snyde-morgenmads-tærte
Eller - til frokost. Den går også fint til aftensmaden.
200 gram svampe 200 gram frisk spinat- renset 275 gram butterdej fra supermarkedet 1 spsk mascarpone 1 håndfuld friskrevet parmasan 1 spsk røget svampe garum 4 æg
Tænd ovnen på 180 grader c. Flå svampene fra hinanden og læg dem i en bradepande med bagepapir. Sæt den i ovnen mens den forvarmer, så de tørres en smule.
Spinat i skål, overhæld med kogende vand. Sigt vandet fra så snart spinaten har været dækket med vand.
Tryk vandet af spinaten - så snart det er koldt nok til at du kan håndtere det. Nej, der er ikke meget tilbage.
Når svampene har været i ovnen ca. 10 minutter, tages de ud og hældes i skål. Tilføj garummen og slyng svampene rundt i det.
Tilføj spinaten, hvor du trækker bladene ud fra den klump du fik ud af at trykke vandet fra.
balnd godt med hænderne. Tilføj mascarpone og ost og fold det sammen.
Tag butterdejen fra køleskabet og placer det på en bageplade. Bare lad bagepapiret fra butterdejen blive på. Smid svampe/spinat/oste blandingen på butterdejen. Brug en ske til at lave fire små fordybning. Slå de fire æg ud i fordybningerne.
Fold hjørnerne af butterdejen ind mod midten af tærten. Trim evt lidt af bagepapiret af med en saks. Pensl dejen med et pisket æg eller mælk, og bag i 20 minutter.
9.1 Dahl
Eller Daal. En indisk klassiker. Linser lyder utroligt kedeligt og trist, ja nærmest vegansk. Og det kan det også godt være. I min udgave kommer der dog pølser i. For vegetarer er noget vi tilbereder og spiser her i huset.
2 spsk olivenolie 4 finthakkede hvidløg 2 tsk stødt ingefær 3 tsk karry 1 spsk stødt spidskommen ½ spsk stødt koriander ½ tsk stødt kardemomme ½ tsk chiliflager (eller bare chilipulver) 6 dl grøntsagsbouillon. (6 dl vand og en bouillonterning) 200 gram røde linser 2 dåser hakkede tomater 1 chorizopølse
Varm olien op i en stor gryde - gerne af støbejern - ved middel varme. Tilsæt hvidløg og rør rundt i 1 minut. Pas på det ikke bliver brunt. Tilsæt krydderierne og lad dem stege med et minuts tid.
Skyl linserne i en sigte - eller et dørslag hvis huller i det er små nok, og tilsæt dem til gryden, sammen med resten af ingredienserne - undtagen pølsen.
Lad det simre under låg i 45 minutter.
Pil skindet af pølsen og skær den i mundrette bidder. Lad den koge med de sidste 10 minutter. Lidt afhængig af hvor stærkt den er krydret. Og hvor krydret du vil have din dahl. Smag til med slat og peber.
Og så bør man selvfølgelig spise den med raita (det indiske svar på tzatziki) og hjemmebagte naanbrød.
Det bliver nu oftere bare med ris.
9.2 Glaserede gulerødder
Hyppigt frembragt i køkkenet. For vi skal have nogen grønsager, og skamkogte gulerødder fik vi nok af som børn. Men det bliver hurtigt for kedeligt hvis det bare er gulerødder vendt i honning. Derfor:
1 kg gulerødder 8 spsk smør 1 dl bourbon eller whiskey 1½ dl brun sukker. Farin eller muscovado. ½ tsk salt 1/4 tsk sort peber 1/4 tsk cayenne peber Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Steg dem på meget varm pande i et minuts tid i 1 spsk smør. Gerne af to omgange, afhængig af hvor stor din pande er. Tag gulerødderne af panden, og hæld whiskey på. Pas på, panden er varm, så det kan godt give ret kraftige alkoholtåger i køkkenet. Lad det koge et halvt minuts tid. Sænk varmen og tilsæt resten af smørret. Tilsæt sukker, og lad det smelte ind i smørret. Nu kommer gulerødderne tilbage på panden og røres godt ind i sovsen. Når det hele bobler, får det lov at hygge sig 5-6 minutter under låg. Smag til med salt, peber og cayennepeber. Lad det koge - uden låg - 5-7 minutter ekstra. Eller til du synes at glaseringen har den tykkelse du godt vil have.
9.3 Gulerødder med ingefær
Gulerødder er sundt. Og vi spiser for få grøntsager. Så:
- 5-6 gulerødder - afhængig af sult og størrelse.
- En stump frisk ingefær
- 1 økocitron
- Salt, peber og olivenolie
Skræl gulerødderne, og stiml dem med skrælleren, så du får en lang, flad strimmel. Fortsæt til der ikke er mere gulerod tilbage. Der skulle nu være en bunke tynde gulerodsstrimler op køkkenbordet.
Riv lidt frisk ingefær. 5-6 riv afhængig af hvor godt du kan lide ingefær. Pres citronen.
Varm olivenolien op, steg gulerodsstrimlerne et halvt minuts tid under omrøring.
Tilsæt ingefær og citronsaft. Og giv den et par riv af citronskallen i tilgift. Steg videre ca 3 minutter. Smag til med salt og peber. Husk, grøntsager behøver ikke været gennemkogte - der må godt være lidt bid i dem.
9.4 Pestokartofler
En slags pesto i hvert fald.
Svigerinden gør ikke så meget i madlavning (den ene af dem - den anden gør). Men når hun gør, er det faktisk slet ikke så ringe endda. På jydsk, hvilket er passende.
Til den yngste af de jydske yndlingsniecers fødselsdag havde hun lavet nogle pestokartofler der fik mig til at spørge efter opskriften. Det er ikke en traditionel italiensk pesto, der laves på pinjekerner, men stadig pesto.
- 75 g ristede mandler (giv dem en tur på panden. De skal ikke smuttes)
- 1 kg kartofler
- 2 dl olivenolie
- 1 potte basilikum
- 75 g parmesanost (riv den selv. Forrevet parmasan lugter af bræk)
- 2 fed hvidløg
- salt og peber
Smid alt andet end kartoflerne i blenderen og blend til det er en fin ensartet masse.
Skræl kartoflerne, skær dem i både, og vend dem i pestoen.
Bag kartoflerne ved 200 grader i 40 minutter. Tada!
9.5 Kartoffelkuber
Lyder mere fantastisk end det er.
På den anden side ser det faktisk ok ud, og smager godt. Så mit forbehold handler vel mest om at det er superenkelt.
En bagekartoffel skæres ud i tern, 4-5 cm på hver kant. Det her er noget der bør laves i kombination med noget kartoffelmos, pure, suppe eller andet. For der er et enormt spild.
Vend kartoflerne i neutral olie, med salt og peber. Ham der gav mit tippet til det her hælder karry i, selv har jeg brugt paprika. Det gør ingen forskel efter min mening, al smagen i krydderiet bliver brændt af alligevel.
Varm ovnen op til 230 grader, hæld kartoflerne i et fad, og bag dem i 30 minutter.
Skru varmen ned til 150 grader, og bag videre i 10-15 minutter.
Vupti!
9.6 Rødløgsalat
Man kan ofte have behov for en hurtig lille side ting til maden. Her en superenkel lille ting.
Rødløg - snittet i tynde ringe. Vendt med hakket persille og sumak
Jeg aner ikke hvad det hedder, men det er ret godt, gerne til stegt kød. Og oplevet i Grækenland, uden at jeg ved noget om hvor græsk det egentlig er.
9.7 Tomatsalat
Efter en opskrift svigermor har fundet et eller andet sted.
- 1 kg små tomater. Gerne nogle orange imellem.
- 4 spsk groft salt
- 1 bundt hakket basilikum. Eller koriander. Eller en blanding.
- 3 fed hvidløg. Finthakket.
- 1 spsk oregano
- 5 spsk god balsamico eddike
- 1 dl olivenolie
- 1 tsk sukker
- Salt og peber (men nok mest peber)
Skær tomaterne i grove stykker. Bruger du forskellige tomater, så har de formentlig forskelig størrelse, og så skærer du dem så de har ca. samme størrelse. Brug gerne de små cherry tomater, san marzane (eller hvad de nu hedder), små blommetomater.
Vend tomaterne med salt, og lad dem stå i et dørslag og dryppe af i 1½ time.
Krydderurter, hvidløg olie og eddike, sukker og peber blandes til en dressing. Når tomaterne har trukket samles tomater og marinade i en skål, og træk et par timer. Smag til med salt. Og server.
9.8 Kålrabisovs
Hvad stiller man op med sådan en fætter?
Skær et par kålrabier i små tern. Snit et par hvidløg fint. Smid begge dele i en tykbundet kasserolle - uden fedtstof, for de skal ristes let, uden at hvidløget tager farve! Når de er ved at være møre, men stadig har godt bid, tilsættes fløde og ret store mængder finthakket persille. Kog til fløden tykner lidt. Smag til med salt og peber. God til lam.
9.9 Kartoffelgratin
Fra house of small wonders - skal nok modificeres før publikation
En del endda. Prøv at starte med at gøre noget ved kartoffelsorten.
20 g smør
1 kg kartofler, skrællet og i mindre, mundrette stykker
2 fed hvidløg hakket
420 ml mælk
420 ml fløde
1 tsk salt
½ tsk stødt muskat
1/4 tsk sort peber (stødt)
1/4 tsk cumin
70 g revet emmentaler
40 gram revet parmasan
varm ovnen op til 180 grader
smelt smør i gryde, tilføj kartofler og hvidløg og rør rundt til kartoflerne er dækket af smør
tilføj mælk, fløde, salt og krydderier, bring i kog og lad simre til kartoflerne er møre.
Hæld blandingen i form, drys osten over, og bag i 20-25 minutter, til overfladen er gylden. Drys gerne med persille.
9.10 Bønner
Vi gør ikke så meget i bønner. Altså bortset fra de grønne. Andre slags bønner har en tilbøjelighed til at komme fra dåse. De er ret kedelige. Og derfor indgår de kun i kosten hjemme i nørdborgen når der laves chili.
Men det er jo fjollet og på efterårets tur til Firenze, besøgte vi en restaurant med en dækmand i døren. Og nogle guddommelige bønner. Resten af menuen var også fantastisk. Men bønnerne! De var svaret på mine bønne-bønner.
1 pound dried Cannellini or Great Northern Beans
fresh water
2 Tbs. olive oil
1 large sage sprig
3 unpeeled cloves of garlic
Terra Cotta Bean Pot & Flame Tamer or Enamel Cast Iron Pot
Salt
Extra Virgin Olive Oil
Sage sprigs for garnish
The day before you plan to cook the beans, place them in a strainer and rinse well with cool water. Check the beans for particles and remove any extraneous material. Put the rinsed beens into either the Bean Pot or Enamel Cast Iron Pot and cover with 2 inches of fresh water. The beans should be soaked overnight.
The next day pour out the soaked beans in a strainer and rinse well with fresh running water; the beans will have doubled in size. Place the beans back into the cooking vessel, if using a terra cotta pot place the flame tamer on the heating element first. Cover the beans with 2 inches of fresh cool water; add the sage sprig, garlic cloves and olive oil to the pot and slowly bring the pot to a gentle boil. Simmer the beans gently until tender - if using the terra cotta bean pot this can take between 2 to 3 hours, if using an enamel cast iron pot the time should between 45 to 60 minutes. Once the beans are tender, remove the pot from the heat and set aside.
At the time of serving, reheat the beans gently and season with salt. Place into serving bowl and season with Extra Virgin Olive Oil and garnish with sage.
9.11 Gratineret kålrabi
Vi fortsætter kålrabi temaet.
Skær en håndfuld kålrabi i store tern Vend dem med lidt bacontern, hakket persille, salt, peber og finthakket hvidløg i en dyb gratinskål. Overhæld med fløde og revet ost. Smid i ovnen ved 200 grader til det virker mørt og osten har taget farve.
Det virker også med andre grøntsager man ellers ikke aner hvad man skal gøre med.
9.12 Pommes fondant
oprindeligt fra 27. august 2015
Superenkelt. Superlækkert. Eller, så enkelt er det heller ikke, men det kan gøres enklere end jeg gjorde i sidste uge.
Der skal noget lækkert på bordet. Og det skal være let at fremstille. Så selvom det er let at skrælle et par kilo kartofler, og de kan blive ret lækre hvis de er nye, og får en klat smør og et drys persille, kan det gøres bedre. Her er en måde. Processen egner sig ikke rigtigt til de store selskaber, så heldigvis havde næsten alle meldt afbud da jeg holdt fødselsdag for familien i lørdags. Vi var fire, og det passede meget godt med 2 kg kartofler. Så har vi vist fået etableret hvor lækkert det var…
Processen er enkel.
Processen er enkel.
En uge i forvejen har man skabt et subtropisk klima i hele hytten ved at koge sin egen fond på kraftben, et par gulerødder, løg etc. Det tager det meste af dagen, og i alt blev 10 liter vand kogt ind til 1 liter. Elregningen tænker vi på en anden dag, men så var der også smag til sovsen. Relativt små kartofler – ikke de helt små, men lidt større end til brune kartofler – får skrubbet jorden og de værste øjne af, og skæres i halve. På den store pande, og den lidt mindre, smeltes rigeligt smør. Jeg tilføjede noget af det afskummede fedt fra fond-fremstillingen. Det varmes op til det sprutter – korte ærmer kan ikke anbefales. Kartoflerne smides på, og får tæsk til de er blevet brune på snitfladen. I mellemtiden er fonden (jeg var nødt til at fortynde den, ellers var det blevet for voldsomt smagsmæssigt) blevet varmet op. Den hældes, lidt af gangen, over kartoflerne. De skal ikke være dækket, blot sådan halvvejs op. Og der får de så lov at hygge sig til de er møre. Målet er at fonden er kogt helt ind samtidig med at kartoflerne er færdige. Så man skal lige være i nærheden og supplere op, men ellers passer de sig selv. De var færdige lidt før tid, så de fik lige den sidste fond, og svag varme mens vi spiste forretten. Den indkogte fond lægger sig smukt om kartoflerne og bidrager til smagen.
Resultat: Succes! Eller Qap’la, som vi siger herhjemme. Kæresten mente ikke at have fået bedre kartofler nogensinde, og gav besked om at det må jeg godt lave en anden gang. Skal det være enklere, så brug købefond. Pas lidt på med doseringen, der er meget salt i dem man får i supermarkedet, så smag, og suppler med vand.
Der er et par andre måder at lave det på. Nogen anbefaler at man skærer terninger af store bagekartofler. Det synes jeg giver for meget spild, og jeg kunne godt lide det lidt rustikke præg kartoflerne fik med en rest skræl. Andre smider panden i ovnen og laver kartoflene færdige der. Jeg havde andet at bruge ovnen til, så den gik ikke.
9.13 Løgtærte
6 løg i tynde skiver 1 tsk honning 50 solsikkekerner (eller pinjekerner) 1 tsk tørret timian Muskatnød 5 æg sammen pisket 150 g creme fraiche 140 gram revet ost Olivenolie salt og peber En rulle grov tærtedej
Tryk dejen ud og placer den i en tærteform. Det er nok en god ide at smøre den. prik huller i dejen. Bag den i forvarmet 175 grader varmluft i 10 minutter.
Sauter løg i olie til de er bløde. Tilsæt honning og lad løgene karamelisere. Tilsæt kerner, muskatnød, timian, salt og peber. Tag det af varmen. Pisk æg, creme fraiche og ost sammen. Vend løgene i. Fyld fyldet i tærtebunden. bages 30-35 minutter i den stadig forvarmede ovn ved 175 grader varmluft. Det skader ikke at komme stegt bacon i, men så er det ikke vegetarisk længere.